En nem måde du kan starte din tale på, er ved at takke dine forældre for din fine konfirmationsfest. Herefter kan du takke dem for alle de ting, som du er særlig taknemmelig for, at de gør for dig. Har du søskende eller bedsteforældre, kan du også sige nogle kærlige ord til dem.
Kunne du tænke dig, at få dine gæster til at grine? Så kan du bruge ironi i din tale. Det sjove ved ironi er, at du mener det modsatte af, hvad du siger. F.eks. kan du takke din forældre for altid at være pinlige, når du har venner på besøg.
Læs også: Takkesang på 3 steps »
Ønsker du, at din tale skal indeholde lidt ekstra, kan du fortælle om en god ferie eller et sjovt minde med din familie. Læg vægt på alle de gode ting, og afslut med eks. at sige ”… og det er derfor jeg elsker jer” eller ”… det er det, der gør jer til noget særligt for mig”.
Til sidst er det god stil at takke alle dine gæster for at komme og fejre din konfirmation. Husk også at sig tak for gaverne – selvom du måske ikke har åbnet dem endnu.
Konfirmationsfestens 3-retters menu – forret, hovedret og dessert – er perfekt til at styre festens talerække. Efter forretten holder konfirmandens mor eller far den første tale. Under hovedretten og desserten holdes der flere taler og hjemmelavede sange fra familie og venner. Og først når desserten er spist, holder konfirmanden sin tale og takker sine forældre og gæster.
Menu